Der findes ingen medicin som kan helbrede eller nedsætte risikoen for demens. Men nu ser det ud til, at sund livsstil kan gøre en forskel for, om man udvikler demens senere i livet.
Det viser forskning fra Rigshospitalet, Herlev-Gentofte Hospital og Københavns Universitet.
Ifølge Ruth Frikke-Schmidt, overlæge på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet, tyder det på, at 40 procent af al demens kan forebygges med de samme råd, der forbygger hjerte-kar-sygdomme.
– Hvad der er godt for hjertet, er godt for hjernen. Der er robust evidens for, at hvis man forebygger hjerte-kar-sygdomme tidligere, så kan man også hente noget i forhold til at nedsætte risikoen for demens, siger Ruth Frikke-Schmidt, som er en af forskerne bag studiet.
Forskerne har undersøgt data fra spørgeskemaer og blodprøver fra 62.000 personer.
Resultaterne viser, at kombinationen af ingen diabetes, ingen rygning og en længere uddannelse end otte år nedsætter risikoen for den aldersrelaterede demens. Fysisk aktivitet og normalt blodtryk er også en fordel.
Hos Nationalt Videnscenter for Demens ved Rigshospitalet har leder og professor Gunhild Waldemar set kollegernes studie, som stemmer overens med andre studier på området.
Det er råd, mange kender i forvejen, der gør en forskel, siger hun.
– Lad være med at ryge, få tjekket blodsukker, blodtryk og kolesterol regelmæssigt, ikke for meget alkohol og sund kost og motion. Fordelen er, at man ikke kun forebygger kræft og blodpropper – men altså også demens, siger hun.
Ifølge Gunhild Waldemar ender 20-25 procent af os alle med at have en demenssygdom.
– Det kan godt være, at det ikke er den sygdom, vi dør af. At vi kun når at gennemleve halvdelen af forløbet og dør af noget andet. Men det er noget, vi alle sammen skal forholde os til, siger Gunhild Waldemar.
Samtidig viser studiet, at det aldrig er for sent at starte med en sund livsstil.
– Faktisk er deltagerne i studiet mellem 50 og 70 år, så vi taler ikke om unge mennesker. Derfor kan man godt sige, at studiet bekræfter, at det aldrig er for sent. Samtidig er det selvfølgelig vigtigt at sige, at der er alvorlige demenssygdomme, som ikke kan forebygges, siger hun.
Ifølge Ruth Frikke-Schmidt viser undersøgelser, at hvis man følger et ambitiøst fysisk og mentalt træningsprogram og kostvejledning, så kan man fastholde eller forbedre hukommelsen.
– Det er urealistisk, at vi kan tilbyde alle i Danmark det. Derfor er det vigtigt at finde ud af hvilke borgere, der er i størst risiko, og lave et omfattende forebyggelsesprogram til dem, siger hun.
Hun påpeger, at for alle andre gælder de gode råde om sund hjertekar-mæssig livsstil.
På verdensplan er omkring 50 millioner mennesker ramt af demens, og alene i Danmark lever omkring 90.000 med sygdommen.
I den forbindelse mener Ruth Frikke-Schmidt, at mere forebyggelse kan skabe bedre livskvalitet for ældre borgere og deres familier.
Resultaterne publiceres i tidsskriftet European Heart Journal.
