Helsinge: Røde Kors i Helsinge har i øjeblikket fuld gang i strikkepinde og garnrester, som bliver til fine små huer i alle mulige farver og mønstre.
De små huer er til firmaet Innocent, som donerer to kroner til Røde Kors for hver smoothie med hue, der bliver solgt i deres butikker i februar 2016.
Pengene går til Røde Kors" hjælpearbejde med ensomme ældre. Hos Røde kors Helsinge oplever man også ensomme ældre i Gribskov kommune, og de lokale besøgsvenner gør et stort stykke arbejde for at glæde ensomme et par timer om ugen. Og der er også brug for dit bidrag.
Det eneste, du skal, er at strikke små huer efter grund-opskriften og så ellers slippe fantasien løs. Når du har strikket, så mange du kan, skal huerne afleveres i Frivillighuset Møllestien 6 i Helsinge, senest d. 7. november, Så sørges der for, at huerne kommer videre.
Husk at skrive dit navn og adresse på, da du vil deltage i lodtrækningen om to biograf billetter til Tisvilde Bio.
Link til Opskriften på huerne kan findes på Røde Kors Helsinge facebookside