Stormøde i Frederikssund Ungeråd + akustisk koncert med bandet Velvet Lines

D. 20.1.2016. kl. 17.00, i Ungecafeen Kosmos, Frederikssund.

Du kan være med til at påvirke din by, din kommune! Ved at melde dig ind i Frederikssund Ungeråd kan du være med til at støtte op om unge initiativrige projektmageres ideer i kommunen og du kan være med til at bestemme hvad der skal på den politiske dagsorden i kommunen.

Frederikssund Ungeråd arrangerer i samarbejde med ungeprojektkontoret Projektvognen, Stormøde (a.k.a. general forsamling) i Frederikssund Ungeråd. Planen er at fortsætte, samt videreudvikle på det ungeråd der blev sparket liv i, sidste år.

 Siden reetableringen af Frederikssund Ungeråd sidste år, har ungerådet bla. økonomisk støttet W.E.G. – Musikfestival ved Willumsens Museum og metalklubben Metal Mayhem. Derudover har ungerådet også været aktive i arbejdet med at få den nye ungecafe, Kosmos op at stå.

I de sidste par år, er der skudt adskellige ungeråd op, landet rundt. Ungeråd der kæmper for unges muligheder og ideer i deres respektive kommuner. Frederikssund Ungerådet vil gerne være med til at fortsætte denne opblomstring af ungeråd, og være med til at give kommunens unge en stemme.

 En helt særlig sidegevinst til Stormødet, er en akustisk koncert med det lokale band Velvet Lines. Bandet har optrådt adskellige gange rundt i kommunen, bla. til Hornsrock i Skibby, Blå Nat i Jægerspris, For Fulde Sejl og til W.E.G. – Musikfestival.

Derudover er Thorstein Birch fra Haderslev Ungeråd og NAU (Netværk Af Ungeråd), inviteret til at holde et oplæg om sin tid i et ungeråd, om bedrifterne og alt det sjove der følger med i det arbejde.

 Stormødet finder sted onsdag d. 20 jan kl. 17.00 i Frederikssund Kommunes nye ungecafe Kosmos. Kosmos ligger i Bibliotek Salonens gamle lokale, Jernbanegade 21, lige i gågaden, lige under biblioteket.

pressemeddelelse