Dejlige foto af sommerliv

SOMMERLIV // "Sommerliv i Vordingborg Kommune" er temaet for en foto-konkurrence, som Landsbyforum har inviteret alle borgere i Vordingborg Kommune til at deltage i hen over sommeren. Målet er at sætte fokus på mangfoldigheden af spændende mennesker; begivenheder og smukke lokalområder. Blandt de mange indsendte fotos bliver nogle få udvalgt til at pryde forsiden af Landsbyforum hjemmeside www.landsbyforum.dk, og et enkelt bliver kåret som "Sommerens Foto" og præmieret med en gavekurv med lokale specialiteter; sponsoreret af 'Beboerforeningen De Søndre Byer'. Det første foto, der får lov at pryde hjemmesiden, er dette fantastiske stemningsbillede fra den årlige dragefestival i Mandemarke Bakker på Møn. Fotoet er indsendt af Tove Resset, Stege. Fotokonkurrence varer til 31. august.