Sponsorcykelløb blev en succes

Sværdborg: 1033 kilometer. Det var, hvad 39 elever fra Sværdborg Friskole i weekenden lagde ben til, da skolens støtteforening arrangerede sponsorcykelløb. Omregnet til hård valuta gav det 13.352 kroner direkte i pengekassen på den lille privatskole lidt udenfor Lundby. Eleverne kørte fra klokken 9 til 12 om formiddagen, og arrangørerne havde forinden sørget for, at vejene var spærret behørigt af. I år var der to ruter at vælge imellem – en kort og en lang – og dagens mest ihærdige rytter fra de store årgange nåede op på 62 kilometer. Blandt skolens yngste var rekorden 33,6 kilometer.