Roskilde: To søstre røg en tur i detentionen, da de i weekenden ikke helt kunne opføre sig, som politiet syntes, de skulle.
Klokken 02.39 anholdt politiet den ene søster – en 22-årig pige fra Tåstrup, fordi hun ikke havde opført sig ordentligt på Gimle.
Politiet ville efterfølgende vide, hvad søsteren hed, men hun nægtede at oplyse det, og så blev hun også anholdt.
Sidstnævnte blev anholdt og sigtet for overtrædelse af retsplejeloven og overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Begge søstre blev løsladt ud på morgenstunden, hvor gemytterne var faldet mere til ro.
De fik begge en bøde for nattens anstrengelser.