Slotsløb for hele familien

Langgarverne er igen på banen med årets smukkeste motionsløb for hele familien

Foto: John Jessen Hansen

Årets slotsløb, arrangeret af Langgarverne, finder i år sted onsdag den 11. maj med start og mål i Slotsgade ved Gallerierne.

Børnene starter klokken 18.25 og de voksne klokken 18.30.

Et lille kuriosum er, at Hillerødholmsskolens 3.C stiller op med forældre og klasselærer.

Ruten er opmålt af Dansk Atletik Forbund og går gennem Møntporten, videre rundt om søen og tilbage igen.

Der løbes nøjagtigt toenhalv, fem og ti kilometer. Sidstnævnte distance er ny. Det vil sige, at der løbes henholdsvis en, to og fire omgange.

Børn under 13 år løber ruten en gang, hvilket er toenhalv kilometer, mens voksne (fra 13 år og opefter) løber ruten to gange, altså fem kilometer, eller fire omgange, som er ti kilometer.

Det koster 25 kroner for børn (under 13 år) og 50 kroner for voksne på femkilometer-ruten og 75 kroner på ti-kilometer-ruten.

Tilmelding kan ske på mail: benjamin@langgarverne.dk med oplysninger om navn og aldersgruppe eller på telefon telefon 48 21 09 19. Betaling sker ved udlevering af startnumre.

Sidste frist for tilmelding er 6. maj. Ved eftertilmelding på løbsdagen koster det yderligere 20 kroner.