Trine Tang, Nøddehaven 14
Der var engang en skole med to skoleafdelinger. Lad os kalde dem A og B. Hver af afdelingerne var indrettet til at der kunne gå børn på alle klassetrin fra 0.-9. klasse. Børnene i skoledistriktet gik på den nærmeste afdeling, og de var glade for deres gode skole.
Men ak, skolen havde 46 klasser, og det var for dyrt for kommunen. Derfor kunne skolen fremover kun få penge til at have 40 klasser. Så var gode råd dyre, og skolebestyrelsen med skolelederen i spidsen måtte finde på en løsning. Der blev arbejdet hårdt på sagen og resultatet af anstrengelserne fremlagt.
En ny skolestruktur, hvor de små børn skulle gå på den ene afdeling og de store på den anden. Så kunne 46 klasser nemlig reduceres til 40, og der blev sparet det nødvendige beløb til den cigarkasse, som hed "drift".
Skoleafdelingerne skulle stadig have cirka det samme antal børn gående, nu skulle børnene blot krydse hinanden hver morgen og hver eftermiddag til og fra skole.
Der var godt nok en lille hage eller to ved den fundne løsning. For at samle alle de små børn på den ene afdeling var det nemlig nødvendigt at etablere legeplads og sikre skolevejen samt at bygge om/til på den ene afdeling, alt imens de faciliteter, som på den anden afdeling var beregnet til disse børn, ville komme til at stå ubenyttede hen.
Det var dyrt. Væsentlig dyrere end at lade børnene fortsætte på deres vante afdeling og blot udfase de 6 ekstra klasser over tid ved "naturlig afgang".
Men det betød heldigvis ikke noget, for disse penge kom fra den anden cigarkasse, som hed "anlæg", og den bugnede med penge fra alle skatteydernes indbetalinger.
Og i byrådet, ja der gemte budgetforligspartierne bag det smallest tænkelige forlig sig enten bag en mur af tavshed eller også kom de frem og gentog et fortærsket mantra om for enhver pris at være loyal overfor egne (forkerte) beslutninger, som havde startet hele miseren.
Ak ja, det var en historie, som er lige til Klods Hans…!
