NYE FIRMAER Flere firmaejere er som enkeltmandsvirksomheder rykket ind i den tidligere færgeterminal for Grenaa-Hundested-færgen, der i efteråret 2014 blev indviet som iværksætterhus.
Samtlige otte kontorer er siden 1. marts 2016 udlejet, og alle indflyttede firmaer er producerende enkeltmandsvirksomheder med et SE-nummer – ofte med tilknyttet webshop.
Der er ingen fysiske butikker eller salg i terminalen. Lejerne har typisk 1-2 rum hver og deles om fællesarealer og faciliteter.
Terminalens koordinator, Annette Liisberg, har selv værksted i bygningen. Hun sørger for, at der er styr på sagerne på stedet, der ejes af Hundested Havn.
Hun har tidligere forklaret til Halsnæs Avis, at Hundested er kommet så meget på landkortet de sidste år – senest med cruisetogterne, at det er gået fint med at få udlejet lokalerne. Hun har endda måttet afvise et par lejere.
Halsnæs Avis bringer de næste dage (i første omgang) portrætter af tre af de erhvervsdrivende i terminalen.
I dag:
Bopæl: Helsinge.
Uddannelse: Beklædningsdesigner, syerske og mønsterkonstruktør samt folkeskolelærer.
Joberfaring:
Ti år som folkeskolelærer, heraf de sidste to år på Hundested skole, Lerbjerg.
Firmaprofil:
"Jeg vil slå mine folder inden for håndtrykt tekstil-dekoration. Primært vil jeg arbejde på silke, og produkterne bliver tørklæder, saronger og beklædning – samt måske en smule boligtekstiler."
Derfor har jeg valgt terminalen som arbejdssted:
"Dels var der de faciliteter, jeg skulle bruge. Det er praktisk, da jeg jo arbejder i byen og er her dagligt. Jeg forventer, at det kan blive et rigtig spændende og hyggeligt sted at være kreativ – ikke mindst i fællesskab med alle de andre lejere."