Det går den forkerte vej med skoleelevers læsefærdigheder, og heller ikke i forhold til børnenes evner i matematik går det som ønsket.
Det viser resultaterne af de nationale test for skoleåret 2019/2020, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse. Her er læse- og matematikfærdighederne undersøgt blandt elever i 2., 4., 6. og 8. klasse.
I den seneste test er der færre elever end tidligere, som læser på højt niveau.
Desuden er der en større andel af elever i 4., 6. og 8. klassetrin, som klarer sig dårligere sammenlignet med sidste skoleår. Mellem hver syvende og hver tiende har fået "ikke tilstrækkelig" eller "mangelfuld" som resultat i læsning i testen.
"Ikke tilstrækkelig" er det dårligste resultat, der kan opnås i testen. Derefter kommer "mangelfuld", "jævn", "god", "rigtig god", og skalaen slutter med "fremragende".
Resultaterne er alvorlige, mener undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
– Det er så fundamentalt også for indlæringen i andre fag, at man er god til at læse. Derfor er jeg ret bekymret over det her, siger hun.
Ministeren er særligt optaget af de syv-otte procent af børnene, der har problemer med forskellige grader af ordblindhed.
– Det er en kæmpestor gruppe. Selvfølgelig kommer vi ikke i mål med at få bedre læsere, hvis ikke vi tager hånd om problemet. Jeg mener, det er en bunden opgave, hvis vi skal have løst problemet, siger ministeren.
Der er de seneste år sat ekstra penge af til at hjælpe folk med ordblindhed, oplyser Pernille Rosenkrantz-Theil, som foreslår, at der kommer læsevejledere ud på alle skoler.
I folkeskolereformen fra 2014 er der fastsat flere mål, herunder at mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
Desuden skal andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik stige år for år, mens andelen af elever med dårlige resultater i de to fag mindskes for hvert år.
På de tre parametre er det gået tilbage i år, viser årets testresultater.
Senere på måneden skal undervisningsministeren aflevere den endelige redegørelse til Folketinget for effekterne af folkeskolereformen fra 2014.
At resultaterne i de nationale test er nedslående kommer ikke bag på Dorte Lange, der er næstformand i Danmarks Lærerforening.
Hun mener, at hvis udviklingen skal vendes, kræver det, at der bliver ændret på, hvordan lærerne kan arbejde.
– Det er faktisk en god idé, hvis lærerne har tid til at overveje, hvad de skal lave med eleverne, hvad de skal lære og have tid til at overveje de enkelte elevers forudsætninger og sparre med de andre lærere om det, siger hun.
Også undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil mener, at det bør fylde mere.
– At løfte eleverne kræver en tværfaglighed mellem lærerne i et lærerteam, og det skal der større fokus på i den tid, der kommer, siger hun.
De nationale test har tidligere mødt hård kritik, og i februar blev partierne bag folkeskoleforliget enige om, at 80 procent af folkeskolerne frivilligt kunne vælge, om de ville gennemføre prøverne.
De 20 procent af skolerne, der har klaret sig dårligst i dansk og matematik, er forpligtet til at gennemføre testene, indtil et nyt system bliver fundet.
I år er det derfor ikke alle skoler, der har gennemført de nationale test, men resultatet er repræsentativt, oplyser ministeriet.
Udsnittet består af svar fra cirka 5000 elever på hvert klassetrin, og resultater fra de 20 procent dårligst præsterende skoler indgår ikke.
De nationale test er gennemført i foråret 2020, som var præget af skolelukninger og fjernundervisning på grund af coronavirussets indtog i Danmark.
Det er dog ud fra datagrundlaget ikke muligt at vurdere, om og i givet fald hvordan betydning af nedlukningen kan have påvirket årets resultat i de nationale test.
