KÆLKEBAKKER Der er igen kommet liv på kælkebakkerne, efter at der kom et godt drys sne i torsdags. Det kolde vejr ser ud til at fortsætte, så der er god grund til at finde bobslæder, kælke og måske ski frem og snuppe en sjov tur i sneen.
Her en lille oversigt over nogle populære kælkebakker i Halsnæs:
'Krebsehullet' ved Magleblikskolen, Sportsvej i Frederiksværk.
'Døden' i skoven ved Skovfogedengen i Frederiksværk er berømt og berygtet – så pas på derude. I skoven ved Arresødal og midtbyen er der også flere gode bakker.
'Knud Rasmussen-bakken' ligger med udsigt til fjord og hav ved polarforskerens hus i Hundested.
'Lyngbakkerne' ligger tæt på Hundested Skole Storebjerg og byder på nogle små og større kælkebakker.