
Sommeren nærmer sig, og der skal igen vendes bøffer på grillen. På Silvans Gør-Det-Selv skole får deltagerne nogle varme tips og gode råd til, hvordan grill-sæsonen bliver en succes.
– Grillskolen er dog kun for mænd. Det er jo typisk mændene, som står ved grillen, så vi synes, at det er relevant at give dem mulighed for at blive endnu bedre, når de nu har ansvaret for at kødet bliver perfekt, fortæller varehuschef Allan Kejser fra Silvan i Holbæk.
På Gør-Det-Selv grillskolen lærer mændene blandt andet om forskellige grillmetoder, hvordan tilberedes f.eks. en flæskesteg, hvordan tænder man rigtigt op og hvordan vedligeholdes grillen, så den er klar til næste grillsæson.
Pizzasten og kuglegrill
– Når mændene er færdige med kurset skal de have kendskab til de mest elementære grillmetoder, men også hvad der findes af forskelligt grilltilbehør – for eksempel pizzasten og kyllingeholder. Forskellige typer grill som kuglegrill og gasgrill vil blive introduceret, siger Allan Kejser.
Gør-Det-Selv grillskolen er tirsdag d. 7. juni 2011 om aftenen. Interesserede kan tilmelde sig på silvan.dk eller i den lokale butik.
På silvan.dk kan man tilmelde sig «Gør-Det-Selv Skole mail« – eller man kan oprette sig som fordelskunde – så man på mail får besked, når der er åben for tilmelding til den næste Gør-Det-Selv Skole.
I 2010 deltog næsten 4.000 i Gør-Det-Selv Skolerne.
Temaerne er udvalgt efter en afstemning blandt kunderne via Silvans website.