Her brød Tuse igennem i højre side og med et løb ind i feltet fik Jonas Næsborg listet bolden ind ved fjerneste stolpe.
Tuse spillede ellers de sidste 10 minutter af den ordinære spilletid med to mand i undertal, men i Frederikssund har man brugt vinteren på at køre et helt U19-hold ind som klubbens førstehold, og det blev bare tydeligt de sidste 20 minutter.
De unge knøse var ellers kommet fint i gang med seniorkarrieren, selv om de fleste kun lige har fået lov til at køre bil, og det var fuldt fortjent, at Oliver Juul Jensen prikkede bolden ind til 1-0 i det 17. minut.
Chancer havde Frederikssund nok af – især i anden halvlegs sidste halvdel, hvor man flere gange kunne have lukket og slukket kampen.
Men spillerne blev ramt af ungdommens tvivl og inkonsekvens, og det endte med at koste i kampens overtid.
Sjællandsserien
Frederikssund-Tuse 1-1 (1-0)
Mål: 1-0: Oliver Juul Jensen (17), 1-1: Jonas Næsborg (90).
Udvisning: Frederik Thor (63), Tuse.
Tilskuere: 154