Tirsdag den 1. september kl. 17 har Gl. Holtegaard inviteret billedkunstner Morten Stræde og arkitekterne bag det midlertidige Orangeri i Gl. Holtegaards barokhave til en samtale om forholdet mellem billedkunst og arkitektur.
Morten Stræde har gennem sit kunstneriske virke undersøgt og beskæftiget sig med det offentlige rum. I de sidste 15 år har han undervist og eksamineret på landets arkitektskoler, arbejdet sammen med en lang række arkitekter om udviklingen af byrum og været konsulent for store internationale projekter.
Orangeriet er den første af tre midlertidige pavilloner, der bygges i Gl. Holtegaards barokhave i perioden 2015-17. Tanken er at lade Gl. Holtegaards egenart som arkitektonisk perle og barokhavens iscenesættende karakter være udgangspunktet for en ny arkitektur/skulptur, hvor historie og samtid, det gamle og det nye, belyser hinanden.
Første pavillon i rækken er Orangeriet, der er tegnet af tre helt unge arkitekter Kim Lenschow, Søren Pihlmann og Mikael Stenström. Deres bygning er en nyfortolkning af et af barokkens mest ikoniske byggerier, kirken San Carlo alle Quattro Fontane i Rom, tegnet af arkitekten Francesco Borromini (1599-1667).
Billet til samtalen: 95 kr. (studerende/seniorer 85 kr.) KLUBmedlem 30 kr. Tilmelding på gl-holtegaard@rudersdal.dk eller tlf. 4580 0878.
Billetten giver samtidig adgang til at se udstillingen COOL MODERNE – Art deco i dansk billedkunst 1910-40. Det anbefales at se udstillingen forud for foredraget, da Gl. Holtegaard lukker umiddelbart efter, at arrangementet er slut.
/peb