Sammenstød i morgentrafikken

Klokken 07.54 fredag morgen var to bilister stødt sammen i det østgående spor på Holbækmotorvejen ved afkørsel 15 Gevninge, så morgenmyldretidstrafikken mod København blev generet af de involverede køretøjer.

Det viste sig, at de to implicerede biler spærrede vognbanerne, men passage forbi uheldsstedet var muligt via nødsporet, indtil tilkaldte bugseringskøretøjer fik fjernet de to personbiler.

En 42-årig kvinde fra Højby Sj. blev i en ambulance bragt til kontrol på skadestuen, men var sluppet uskadt fra sammenstødet ligesom modparten.

Den 42-årige kvindelige bilist havde for sent opdaget, at en 21-årig mand fra Albertslund som fører af en forankørende personbil bremsede op, så hun påkørte bagenden af hans bil.

Politiet registrerede blot omstændighederne og parterne i uheldet, hvor oprydningsarbejdet mv. var overstået efter en time.