I gennemsnit vil en lønmodtager i Vallensbæk få udbetalt 27.664 kroner før skat i indefrosne feriepenge. Vallensbæk ligger dermed højest på Vestegnen.
Nabokommunen Ishøj ligger i den anden ende af listen. Her vil den gennemsnitlige udbetaling ligge på 22.102 kroner.
Senest til oktober vil de danske lønmodtagere, hvis de ønsker det, få udbetalt tre ugers indefrosne feriepenge som en del af folketingets brede aftale om genopretning af dansk økonomi, efter coronakrisen har sat sine spor.
Der er dog store forskelle på, hvor meget den gennemsnitlige lønmodtager i hver kommune får udbetalt. Det skyldes naturligvis, at der er store forskelle på, hvad den gennemsnitlige lønmodtager tjener i de forskellige kommuner.
Udbetaling af feriepenge
Det er Spar Nord, der på baggrund af løntal fra Danmarks Statistik har regnet sig frem til de gennemsnitlige udbetalinger af indefrosne feriepenge.
– Men selvom flere kommuners lønmodtagere kan se frem til at få en ekstra stor pose penge udbetalt i forhold til andre, er det dog ikke en garanti for, at de mange penge bliver brugt i kommunen eller for den sags skyld i Danmark. Bliver de mange feriepenge udbetalt lige op til, at flere landegrænser åbnes, vil mange formentlig blive fristet til at bruge pengene på en rejse til efteråret eller vinter afhængigt af, hvordan Udenrigsministeriets rejsevejledninger ser ud til den tid, siger cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm.
Han peger dog på, at udbetalingen af de såkaldte SP-penge tilbage i 2009 virkede efter hensigten ved at føre til øget forbrug. Udbetalingen af SP-pengene indebar – tilsvarende den aktuelle situation – at staten gav danskerne adgang til deres egne penge.
– Vi har tidligere set, at samme model har været en stor succes med et højt forbrug hos danskerne. Der, hvor vi nok vil se den mindste forbrugstilbøjelighed, er hos netop de lønmodtagere, som tjener mest og nok formentlig vil spare op i stedet for at bruge dem – eller helt undlade at få dem udbetalt, da beskatningen er høj og behovet knap så stort.
– Samtidig er de lønmodtagere, der potentielt kan hæve færrest penge, dem, der sandsynligvis vil være mest tilbøjelige til faktisk at hæve og bruge dem – og omvendt. Og det vil til en vis grad udligne de forbrugsmæssige effekter fordelt over hele landet, slutter Jens Nyholm.
