Liselund Slotspark på Møn, med sit tilhørende miniature »lystslot«, er et af de bedste eksempler, vi har herhjemme på en romantisk have, og anlægget bliver hvert år besøgt af tusindvis af mennesker.
Siden maj i år har haven imidlertid haft et ekstra element – og det vil den have hver måned i det kommende år, med skiftende kunstneriske og kulturelle indslag parret med samtaler på tværs af genrer.
Bag det årelange initiativ står foreningen Liselund Laboratorium, som blev oprettet til formålet på initiativ af Lise Langvad. Som nabo til slotsparken blev hun særligt inspireret, da Nationalemuseets direktør, Rane Willerslev, for nogle år siden besøgte Liselund Slotspark og i tv-serien »Ranes Museum« straks udbrød, at her skulle der da ske noget.
Lise Langvad samlede ligesindede omkring sig – blandt andre Christina Louise Jørgensen, daglig leder af det lokale Kunsthal 44Møen, samt teatermanden Trevor Davies – og med accept hen ad vejen fra Nationalmuseet, der ejer hele anlægget, fik gruppen sat ord og praktisk handling på projektet »12 kunstneriske oplevelser i Liselund Have gennem et år«.
En del vil sikkert mene, at Liselund Slot og have sagtens kan stå på egne ben – og ikke behøver noget andet tilsat, uanset hvor god eller flot kunst det så måtte være, men Lise Langvad understreger, at Liselund Laboratorium ikke er gået ind i projektet, fordi man syntes, der manglede noget.
– Vi er meget respektfulde overfor haven, og det den er. Jeg vil sige, at Liselund Laboratorium går i dialog med stedet, siger hun, der mener, at hele projektet faktisk falder godt i tråd med havens historie helt tilbage til dengang Antoine de la Calmette og hans hustru Lisa overtog stedet i 1700-tallet og med hjælp fra nogle af tidens største navne indenfor arkitektur og anlæg fik det gjort til det, man et langt stykke af vejen stadig kan opleve i dag.
– Det var jo vild natur, da Calmette kom til. Han gik også ind og gjorde noget med naturen, siger Lise Langvad.
Liselund Laboratorium åbnede i maj med et værk af komponisten Jørgen Teller, der havde skabt fem lydbilleder specifikt til haven under titlen »Klangpassager«. Et billede af de lyde, man kan opleve i haven skiftende med årstider – og nogle af dem næppe hørbare for det menneskelige øre, eksempelvis flagermusenes lyde.
I juni var det endnu et lydværk, nemlig »Lydfortælling af Arendse Krabbe og Ida Bencke«, som med seks forskellige poetiske fortælling om haven – og med udgangspunkt i havens topografi, historie og kunstnernes egne personlige oplevelser med den.
Junis lydfortællinger skal opleves med høretelefoner og smartphone og vil således – i modsætning til Jørgen Tellers klangpassager – kunne opleves i hele Liselund Laboratoriums levetid, og det gør sig faktisk gældende for flere af de kommende indslag: Nogle af dem er der kun den ene måned, andre er mere blivende.
Vil man have så meget af oplevelsen med, kræver det altså jævnlige besøg til den smukke have på Møn – hvad man så tager med sig fra oplevelsen, blander Liselund Laboratorium sig ikke i.
– Det er meget moderne at sætte mål, men vi har ikke gjort meget mere end en slags grundforskning i at skabe bevidsthed om den tid, vi lever i. Hvem vi er, hvad vi er, siger Lise Langvad, der i bund og grund blot håber, at det et år lange kunstprojekt for folk til at spærre øjnene lidt op og lade sig udfordre.
