Restaurantbygning er en 2?er

I sidste uge skrev Sydsjællands Tidende, at Algade 63, det tidligere Legekæden, blev nedvurderet i SAVE-værdi forud for nedrivning – og at kommunerne selv bestemmer værdien. Bygningen gik fra middelværdien 4 til 5, og kun bygninger fra 1-4 er bevaringsværdige i Vordingborg Kommune. Til gengæld har bygningen Valdemarstorvet 1 fået de næsthøjeste værdi 2. 

Den snart forhenværende bygning Algade 63 blev i efteråret 2015 SAVE-registreret som én af flere bygninger omkring Valdemarstorvet. En arkitekt fra Vordingborg Kommune har været ude at give bygningerne karakter efter hvor bevaringsvædige, de er. Algade 63 og Algade 59, der tidligere har huset Udstyrshjørnet og nu huser IT FON, har begge scoret lavest med en 5?er. 

Som den eneste bygning har Valdemarstorvet 1 – der rummer Restaurant De Miti – scoret en 2?er, den næsthøjeste bevaringsværdi. 

Om bygninger fra 2-4 gælder det, at de ?i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og hændværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags?, mens 5-6 til ?jævne, pæne bygninger? med ændringer, der trækker ned. 

 

Gåsetårns-træk

Bygningen skulle være særligt bevaringsværdig blandt andet fordi arkitekten har haft reference til middelalderborgen og Gåsetårnet for øje i udformningen. 

I bedømmelsen står der desuden, at bygninge har ?en positiv indflydelse på de byrum, den har facader ud til?, mens et minus dog er tagrender foran kvistvinduer. 

 

Læs artiklen om bedømmelsen af Algade 63: "Ingen kontrol med bevaringsværdier" 

Se også "Vogter selv gåsestegen"