Rekord for Pink Cup

73 aktive kvinder i Fredensborg Golfklub deltog i matchen Pink Cup 2006, Danmarks største golfturnering for brystkræftsagen, torsdag den 29. juni.

Vinder i A-rækken blev Alice Jacobsen og af B-rækken Ulla Siedelmann.

Rekorddeltagelsen i 2006 med 100 tilmeldte klubber vidner om, at kvinderne vil mere med Pink Cup end blot at spille golf. Matchen er blevet til et samlingspunkt, hvor der spilles, hygges, snakkes og fundsraises til fordel for brystkræftsagen. En lang række sponsorer, nemlig Diners Club, Golfino, Lancòme, NoaNoa, Rosenhahl, Marabou og Bodum, er med til at sikre, at hele det indsamlede beløb i klubberne går ubeskåret til den gode sag.

– Det er takket være de fantastisk engagerede dameklubber, ambassadører og den store opbakning fra vore sponsorer, at denne turnering er så enestående, siger Ingrid Fossar Larsen, formand for Kræftens Bekæmpelses Lokalforening i Fredensborg-Humlebæk.

Landsfinalen finder sted i Esbjerg den 22. september.