Sort. I begyndelsen er det sorte ingenting det eneste, øjet kan registrere. Til gengæld er hørelsen på overarbejde: Lyden af vands piblen løber et sted under fødderne, et hemmeligt i mørket. Der lyder en buldren, som om jordens indre strækker sig, og imellem det hele: en spinkel stemme fra en barnevogn, som proklamerer 'her er mørkt'; en ung teenagepige, der fniser om 'nogen prutter?'; og en lavmælt summen af stemmer fra voksne, der prøver at regne ud, hvad der foregår – hvor lyden har sit udspring, og hvad der gemmer sig i mørket.
Den danske kunstner Jacob Kirkegaards lydinstallation 'Isfald' (2013) er blandt de knap 100 værker, der netop nu kan opleves på Louisianas udstilling 'Illumination'. Udstillingen er en samlet præsentation af museets nye erhvervelser fra de seneste fire år og er som sådan overvældende både i omfang og indtryk. For, som museet selv skriver i udstillingens introduktion: at præsentere så forskelligartede værker under en fælles tematik kan ikke lade sig gøre.
Udstillingen er, med andre ord, et patchwork, der knytter kunstneriske lapper sammen. Det gør Illumination til et interessant møde, fordi der er så meget – og så meget forskelligt – at dykke ned i. Risikoen er til gengæld, at udstillingen kan fremstå lidt rodet eller fragmenteret; der kan være brug for at samle trådene, de mange lapper, de mange indtryk.
Da Uge-Nyts udsendte besøgte udstillingen en søndag eftermiddag, blev de kunstneriske tråde samlet ved at zoome ud fra værkerne selv.
Som da den kunstsøgende trådte ind i det dybe mørke i Jacob Kirkegaards 'Isfald'; det var både et møde med et værk og et møde med andre beskueres møde med værket. Kommentarerne strømmede ud i værket og blandede sig med det.
Netop dét er et budskab, der gennemstrømmer Louisianas 'Illumination': de enkelte er et udtryk for stofskiftet mellem mennesker og verden, skriver museet introducerende til udstillingen. Her, i samlet flok, kan man derimod mærke stofskiftet mellem kunsten og de kunstsøgende; det hele skabes i interaktionen, i mødet.
Måske derfor får man flere steder lov til at komme meget tæt på i udstillingen – selv når det er vovet. Som i Alex Da Cortes værk 'Delirium I', hvor en papegøje har forladt sin pind – og efterladt sine æg ituslåede og udsplattede på gulvet. Her er ingen afskærmning, vi er en del af værket. Et par skridt ud af rummet og ned ad trappen afslører resultatet: en lille stump æggeskal, en fodsål har taget med sig.
Publikum kan tage 'Illumination' med sig frem til d. 11/9 2016.
