
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) taler for et regeringssamarbejde mellem Socialdemokratiet og Venstre efter valget. Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen mener dog, at de politiske og ideologiske forskelle er for store.
Danmark har tidligere haft en regering bestående af Socialdemokratiet og Venstre.
Her følger et overblik over, hvordan det gik, da de to partier dannede sin hidtil eneste regering sammen.
* Den 30. august 1978 blev den siddende socialdemokratiske mindretalsregering afløst af en SV-regering.
* Regeringen blev dannet ud fra et mål om at skabe en stabil politisk situation og en langsigtet økonomisk udvikling.
* Regeringen bestod af 21 ministre, hvoraf 14 var socialdemokratiske og 7 var fra Venstre.
* Anker Jørgensen fra Socialdemokratiet fortsatte som statsminister, mens Venstres formand Henning Christophersen blev udnævnt til udenrigsminister.
* Trods samarbejdet over den politiske midte havde regeringen kun 86 mandater. Den var dermed en mindretalsregering, der var afhængig af støtte fra andre partier.
* En af SV-regeringens hovedudfordringer var at blive enige på de to partiers interne linje.
* Regeringen havde kontaktministre. De blev hurtigt omdøbt til kontrolminister, da hver parti udpegede en skyggeminister til at overvåge det område, hvor regeringspartneren havde ministeransvaret.
* SV-regeringen kom igennem med 142 lovforslag herunder vedtagelse af en efterlønsordning og indførelsen af den femte ferieuge.
* I oktober 1979 – 14 måneder efter at SV-regeringen blev udråbt – brød samarbejdet sammen, da de to partier angiveligt ikke kunne blive enige om åbningstalen for folketingsåret.
* Ved regeringssammenbruddet udskrev Anker Jørgensen folketingsvalg, som han efterfølgende vandt.
Kilde: danmarkshistorien.dk.