Her kan du møde politikere på valgkampens 17. dag.
Klokken 09.00: Kristian Thulesen Dahl besøger Sjællands Universitetshospital i Roskilde på neurologisk, hæmatologisk og medicinsk afdeling.
Klokken 09.00: Venstres næstformand, Kristian Jensen, skal sammen med Bertel Haarder præsentere Venstres foreningsudspil Forening og Frivillige i DGI-byen i København. Udspillet indeholder en række initiativer til, hvordan Venstre ønsker at styrke dansk forenings- og idrætsliv.
Klokken 11.00: Kristian Jensen (V) skal tale ved Energiens Topmøde om regeringens klima- og energivisioner frem mod år 2030. Mødet er arrangeret af Dansk Energi og foregår i København.
Klokken 14.00: Morten Messerschmidt (DF), Inger Støjberg (V), Mattias Tesfaye (S) og Karsten Hønge (SF) mødes i en valgdebat på Brønshøj Torv.
Klokken 14.30: Statsminister Lars Løkke Rasmussen besøger Tietgen Handelsgymnasium i Odense og debatterer med eleverne.
Klokken 14.30: Pia Olsen Dyhr (SF) og Mette Frederiksen (S) præsenterer et fælles naturudspil på Naturmødet i Hirtshals.
Klokken 17.00: Partilederne Uffe Elbæk (Å), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Olsen Dyhr (SF), Mette Frederiksen (S) og Anders Samuelsen (LA) blandt andre mødes til debat om natur- og klimapolitik på Naturmødet i Hirtshals. DR dækker debatten.
Klokken 20.00: Lars Løkke Rasmussen, Venstres næstformand, Kristian Jensen, og folketingskandidat Kenneth Mikkelsen skal til sangaften på Lønborggaard i Tarm og have en snak om frihedsværdier og fællesskab.