Birgitte Getting er operasangerinde og har arbejdet som sanger i både ind- og udland. I dag arrangerer hun primært klassiske koncerter i hjemmet ved Orehoved – og så har hun en forkærlighed for klovnefiguren.
Det lå ikke ligefrem i luften at Birgitte Getting skulle være operasangerinde. Faktisk syntes hendes mor, at det var temmelig pinligt at datteren ville optræde. Men at synge er en livsstil, og Birgitte Getting både kunne og ville synge.
– Jeg var det sorte intellektuelle får, griner hun.
Godt nok startede hun sin uddannelse med at læse musikvidenskab, men her opfordrede lærerne hende til at blive professionel sanger.
– Jeg syntes, det var sjovt at synge, så det gjorde jeg, fortæller Birgitte Getting, da vi besøger hende i hjemmet i strandkanten ved Orehoved.
Efter endt uddannelse i både Danmark og Tyskland har hun haft ansættelser i såvel Den Jyske Opera, Det Kongelige Teater, Radiokoret som Gladsaxeteater, Det Ny Teater og halvandet år i Göteborg.
Skaber sine egne jobs
Når man som Birgitte Getting arbejder som sanger, er man sit eget instrument. Stemmen kan ikke sættes hen i et hjørne, når man holder fri, men er med én overalt. Det sætter sit præg på tilværelsen.
– Man må ikke ryge, ikke drikke, ikke gå sent i seng, skal stå tidligt op. Man skal holde sig i god form og passe på sin stemme og træne den hver evig eneste dag, også når man holder ferie fortæller Birgitte Getting, der ikke lægger skjul på at det er en svær branche med hård konkurrence.
Arbejdet som operasangerinde var dog ikke nok for Birgitte Getting.
– Hver gang jeg var ansat et sted i operakoret, så syntes jeg jo efter et stykke tid, at der måtte være andet, fortæller hun og fortsætter.
– Det blev aldrig til den store solosangerkarriere, så jeg begyndte alt mulig andet og det har jeg været skide glad for.
Det har både givet hende oplevelser med operagudstjenester, kammerkoncerter, improvisationsteater og klovnerier. I de senere år har hun arrangeret Orenæs Saloner i hjemmet i Orehoved, hvilket senest gav hende en nominering til P2 prisen Årets Ildsjæls. I Orenæs Saloner optræder kunstnere med alt fra klassiske koncerter til foredrag og udstillinger. En vigtig ingrediens er her fællessangen.
Klovnen i os selv
De første mange år boede Birgitte Getting på Islands Brygge. Her satte hun sig for at lære at improvisere opera, ligesom man improviserer teater, og hun startede sine Klassiske Varietéer.
– Jeg var så træt af de store koncertoptrædender. Man kommer ind, bukker, spiller, bukker og går – uden at sige et ord, forklarer hun om baggrunden for at starte Klassisk Varieté, hvor der var ?mingling-tvang? for de optrædende.
– Jeg vil gerne opbryde skellet mellem publikum og kunstner, fortsætter hun.
– Til Klassisk Varieté optræder jeg oftest som klovn, fortsætter Birgitte Getting, der som klovn er iført en ?opblæst ballerinadragt?. Når hun på denne måde introducerer de optrædende, så er det også vigtigt for hende at publikum fornemmer mennesket bag musikken.
– Jeg fortæller noget personligt, som de optrædende har fortalt mig. At han samler på frimærker eller har sommerhus på Nordpolen.
– Jeg er gået meget intellektuelt til dét at være klovn. En teknik á la Søren Østergaard.
Hvorfor klovnerollen tiltaler hende, har hun en præcis forklaring på.
– Jeg er en kæmpe, kæmpe fan af Charlie Chaplin.
– Klovnen er noget specielt. Man er sig selv på en lidt acanceret måde. Man kan udstille sig selv, fortæller Birgitte Getting, der engang også lavede en klovneudgave af operaen Carmen. Alle rollerne blev spillet som klovne, undtagen Carmen selv.
– Carmen var Carmen fordi der lå en hvis portion sandhed i den forestilling. Carmen var mønsterbryder. Hun var ikke bare den sexede bum-bum. Hvis man går dybt ind i rollen, så er der jo meget mere. Hun repræsenterer kvindens ret til at være sig selv, til at have sin egen mening. Og så var det oplagt at gøre Don José til klovn, fordi han jo slår folk ihjel på grund af, at de siger noget.
Hjemmet er koncertsted
I følge Birgitte Getting er det helt normalt at sangere bliver pensioneret, når de er i midten af 50?erne, som hun selv er nu. Men Birgitte Getting har stadig fuld knald på aktiviteterne. Orenæs Salonerne er kommet godt i gang og får gradvist større og større navne på programmet. Desuden har Birgitte Getting store planer om at arrangere udendørs koncerter på plænen ned mod vandet. På sigt kan der måske endda komme en lille kulturfestival, hvor husets tre haver kan være i brug samtidig.
Blandt hendes seneste tiltag er et tilbud til foreninger om hjælp til at udvikle idéer.
– Der er andre, der laver det her, men de fleste har det for erhvervslivet. Vi (hun og Bjarne Bel Ejby, red.) vil hellere lave det for foreninger, for de har rigtig meget brug for det.
Hvorfor lige Nordfalster
For et par år siden ledte Birgitte Getting efter et sted til aflastning for København.
– Jeg ville købe en ny lille lejlighed i København og et lille grimt sted på bøh-landet, forklarer hun. Men sådan blev det ikke. Da hun fandt det tidligere skovriderhus på Orenæs Gods forelskede hun sig øjeblikkelig i udsigten ud over vandet.
– Jeg glemte alt om lejlighed i København. Jeg har ikke brug for København, kan jo altid tager derind, fortæller Birgitte Getting om det at flytte på landet permanent.
– Folk er så søde og venlige her, men det er man ikke vant til i København, slutter hun.
