Af Ulla Frøsig, Teglgårdsvej 135, Humlebæk:
Skal Humlebæk kun være for dem, der allerede har forankret sig i det grønne smørhul?
Jeg har haft den store fornøjelse at bo i Humlebæk i otte år nu. Vi valgte Humlebæk på grund af nærheden til stationen, til vandet og til de mange grønne områder. Og vi har ikke fortrudt den prioritering.
Men jeg er aldeles forbavset over, at folk fra Humlebæk seriøst kan finde på at beklage sig over, at ikke alt skal forblive, som det har været i vældig mange år. Og at ikke alle grønne områder, der ligger hen og har gjort det i mange år, skal forblive som de er. Her er jo en mangfoldighed af grønne muligheder i stort set alle retninger.
Jeg har i otte år vandret områderne tynde med min hund – både "Humlebæk syd", Lave skov, Krogerup skov og marker, "Planteavlsstationens" store områder og selvfølgelig langs strandene, så vidt det er muligt.
Det eneste, jeg kan finde at beklage mig over, er, at stranden langs Gl. Strandvej er så afspærret på grund af gammel hævdvunden og privat ret til at indhegne og lukke af for folk, der gerne vil gå langs vandet.
Men nytænkning er nødvendig, og planstrategien for de næste fem år bør medføre netop dette i praksis.
Humlebæk skal være et åbent og venligt sted, hvor unge familier har lyst til og råd til at bo, også i eget hus.
Den nuværende arkitektplan for bebyggelsen af en lille beskeden del af "Humlebæk syd" ser fornuftig ud og er meget hensyntagende, men den store grønne og tomme plads ved Hans Rostgårdsvej bør ikke sælges til byggegrunde. Den bør derimod omdannes til en stor og indbydende legeplads for alle unger i byen.
Som "ny" Humlebæk-borger minder jeg derfor om, at Humlebæk Syd er et kæmpeområde, hvor der er rigtig langt mellem "de daglige brugere", og at der er en total mangel på offentlige legepladser i Humlebæk, idet hverken kommunen eller grundejerforeningen har taget det på sig at anlægge legepladser til byens børn. Man har boligforeninger og institutioner med legepladser, men ingen offentligt tilgængelige.
