Nyt navn til Ny By

Indbyggerne i Frederikssund Kommune skal lægge hovet i blød for at finde på nyt by-navn

Af Henrik Gregersen

større rørbæk? Der skal tænkes kreativt i de små hjem i Frederikssund Kommune i den kommende tid.

Til efteråret skal Ny By ved Store Rørbæk have et nyt – og lidt mere sigende – navn end blot "Ny By."

Inden da vil Frederikssund Kommune gerne have borgernes bud på, hvad den kommende by og det tilhørende erhvervsområde skal hedde.

"Det er en god sammenhæng mellem ønsket om at få et navn på plads og så byrådets beslutning om, at man i løbet af efteråret også skal have sikret en strategi og en platform for området, så man i det udadvendte arbejde signalerer, at det ikke længere er et teoretisk projekt," siger borgmester Ole Find Jensen (S) til Lokalavisen Frederikssund.