Nye børne- og ungdomsbøger

Foto: Eva Catter

Trolddomskraft

MAGI I en tid med alkymister, astrologer, spåkoner og bedragere må lærlingen, som vil tilegne sig den magi, troldmænd har praktiseret fra tidernes morgen, følge nogle gode råd. Dem bliver der delt ud af med rund hånd i Mester Merlins hemmelige bog 'Magilogi', som beskriver troldmænd og heksemestres utrolige evner. Her er der oplysninger om en troldmands arbejde, om troldmændenes hjemsteder, om troldmandens værksted, hans kappe og redskaber, trylleformularer, hjælpedyr, fabeldyr, magisk flyvning, trylledrikke, amuletter, krystalkugler og de berømte troldmænds historie. Bogen, der er fyldt med små kuverter og 'flapper' man kan pille ved, udkommer 1. august 2006 og er den tredje i rækken af fantasy bøger for børn og barnlige sjæle.

'Magilogi'

Oversat af Poul Malmkjær

Forlaget Aschehoug

30 sider, vejl. pris 249 kr.

Bussemanden Busser

BILLEDBOG Der er noget eller nogen, som siger uhyggelige og dunkende lyde om natten, mens det er bulder mørkt. Den lille, runde, elastiske bussemand Busser, elsker sit nye hjem i Bertrams slik-duftende næse. Men en farlig larm får Busser til at vove sig ud af sengen og sin bløde næsedunsdyne helt lysegrøn af skræk. Med et stearinlys i hånden, vil han finde ud, hvad det er der larmer så forfærdeligt. I en mørk gang møder Busser pludselig den søde Max Wox, der byder ham på et glas gult sodavoks. Måske er det kimen til et nyt venskab? Forfatter og illustrator Shane Brox har tidligere skrevet 'Den magiske kogebog' og 'Lille Bussers strabadser'. Bogen er for de 4-6-årige.

'Lille Bussers mareridt'

af Shane Brox

JP/Politikens Forlag

32 sider, vejl. pris 99 kr.

Landsforræder

UNGDOMSROMAN Den 17-årige Danny Watts' højeste ønske er at blive soldat. Men hæren nægter at optage ham, for hans bedstefar, Fergus, var en forræder af den værste skuffe. En SAS-bombeekspert som forrådte sit land og regiment for narkopenge. Han blev arresteret og efterladt i et colombiansk fængsel for at dø. I det mindste er det, hvad Danny får som forklaring. Men han ved noget, som SAS ikke ved. Fergus Watts lever i bedste velgående i skjul under et andet navn. Spørgsmålet er bare hvor. Fyldt af raseri og et ønske om hævn, begiver Danny sig ud for at opspore og afsløre sin bedstefar. Spændingsforfatteren Andy McNab er i samarbejde med Robert Rigby aktuel med ungdomsromanen 'Farlig Viden', som er baseret på McNabs oplevelser som elitesoldat i Special Air Force.

'Farlig Viden'

af Andy McNab og Robert Rigby

Forlaget Aschehoug

256 sider, vejl.pris 169 kr.

eva.catterlokalweekend.dk