Ny storsejr til Solrød

Foto: Jeppe Lodberg
Mia Blichfeldt vandt knusende sikkert overforrige års VM-sølvvinder for juniorer,  Line Christophersen fra Dianalund. Foto: Jeppe Lodberg
Mia Blichfeldt vandt knusende sikkert overforrige års VM-sølvvinder for juniorer, Line Christophersen fra Dianalund. Foto: Jeppe Lodberg

9-0 på hjemmebane tirsdag over Odense blev torsdag aften fulgt op af endnu en kæmpesejr til Solrød Strands Badmintonklub, da turen gik til Gentofte.

Sidste sæsons bronzevindere udraderede Ligaens bundprop med 9-0, og med 12 matchpoint avancerede solrødderne forbi Skovshoved og op på andenpladsen efter fire af ni runder i grundspillet. Vendsyssel har dog spillet et par kampe mindre, da holdet er »Nordjylland-lukket« og således ikke var i Greve torsdag, ligesom Solrød ikke får besøg af DM-favoritterne torsdag den 3. december.

Solrød Strand var for første gang i et par sæsoner uden svenske Emma Karlsson, men dét var nærmest ikke nogen hurdle.

Afløser Elisa Melgaard var godt nok – sammen med Lasse Mølhede – ude i en af de to tresættere, holdkampen bød på, men både den og damedoublen sammen med Johanna Magnusson blev vundet forholdsvis sikkert.

Ligaen, grundspil

Gentofte-Solrød Strand 0-9

1MD: Frederik Colberg/Line Christophersen – Jeppe Bay Madsen/Johanna Magnusson 14-21, 12-21

2MD: Kasper Antonsen/Celine Juel – Lasse Mølhede/Elisa Melgaard 21-18, 15-21, 18-21

1HS: Mads Christophersen – Nhat Nguyen 21-12, 13-21, 17-21

2HS: Christopher Vittoriani – Emil Holst 17-21, 14-21

1DS: Line Christophersen – Mia Blichfeldt 11-21, 18-21

2DS: Mathilde Haapanen – Frederikke Lund 12-21, 11-21

DD: Ida Købke/Celine Juel – Johanna Magnusson/Elise Melgaard 18-21, 15-21

1HD: Kasper Antonsen/Oliver Babic – Lasse Mølhede/Søren Gravholt 10-21, 17-21

2HD: Frederik Colberg/Mads Christophersen – Jeppe Bay/Emil Holst 19-21, 18-21.