Ny cyklende museumsleder på plads

Foto: Martine Bentsen

Det er en ivrig roer og habil cyklist, som Museet Færgegården får som ny leder den 1. februar. Den 37-årige Mette Kia Krabbe Meyer afløser Hans-Henrik Landert, som gik af i efteråret 2007. Den nye museumsleder kommer fra et job som museumsinspektør i kulturhistorie på Stenomuseet i Århus. Hun glæder sig til at komme i gang med jobbet og lære Frederikssund at kende. "Jeg søgte stillingen, fordi jeg synes, det virkede som et spændende sted med masser af udfordringer, og muligheder for at arbejde med kulturhistorie i tæt sammenhæng med nærmiljøet, og det er jo mit speciale," siger hun.