Nordsjælland vandt kedelig kamp

Foto: Mads Hussing

HÅNDBOLD Nordsjællland Håndbolds suveræne førerhold i damernes 2. division ramte bundniveuaet i søndagens hjemmekamp mod FIF, men vandt alligevel 27-23. "De første og sidste fem minutter af kampen spillede vi nogenlunde, resten af tiden var det ikke godt," siger Nordsjællands træner Sisse Bruun Jørgensen der kunne se sit hold komme foran 4-1 på godt og hurtigt angrebsspil. Derefter gik Nordsjællands spil i stå og efter 10 minutter fik FIF udlignet til 5-5. Holdene fulgtes ad til 11-11 fire minutter før pausen, hvor Nordsjælland så trak lidt fra og gik til pausen med en føring på 15-12. Det var en 1. halvleg der var præget af mange tekniske fejl, langsomt angrebsspil og stillestående forsvarsspil.