Mandag den 6. november byder Flügger farver på Ordrupvej 109 på en farverig og spændende inspirationsaften i selskab med indretningsarkitekten og designeren Tina Midtgaard.
Tina Midtgaard mener, at mange har et katalogagtigt billede af, hvordan de vil bo, og hun vil derfor fortælle om, hvordan hjemmet kan gøres mere personligt. Lysets påvirkning, Feng Shui, tapeter samt istandsættelse af gamle møbler er blandt de emner, som Tina Midtgaard vil komme ind på i løbet af aftenen.
Deltagerne er velkomne til at medbringe fotos af deres hjem og få nogle gode tips og idéer af Tina Midtgaard til stil, farvevalg og indretning.
Det er muligt at tilmelde sig i forretningen, men der er begrænset med pladser, så det er en god ide at tilmelde sig i god tid.