Når kinesiske kokke kommer til Danmark for at arbejde som højt specialiseret arbejdskraft, har de ofte ingen eller meget lidt erfaring med sig i bagagen.
I stedet har kokkene falske dokumenter med, der skal overbevise om, at de er dygtige professionelle med mange års erfaring.
Det viser interne rapporter fra tre udsendelser som Styrelsen for Integration og Rekruttering, SIRI, lavede til Beijing, Shanghai og Guangzhou i 2018. Det skriver Fagbladet 3F.
- Det indtryk jeg fik under opholdet var, at det er nemt at skaffe sig adgang til falske dokumenter generelt i Kina og derfor er der også behov for et større tjek af de arbejdsgivererklæringer som bliver indgivet af ansøger, skriver en af SIRI?s udsendte fuldmægtige fra sin tur til Beijing og Guangzhou i papirerne.
Formålet med udsendelserne til de tre kinesiske millionbyer var at undersøge den faglige baggrund hos det høje antal kokke, der søger om at komme til Danmark gennem beløbsordningen ? en ordning, der normalt benyttes til at tiltrække højt specialiseret arbejdskraft til Danmark.
I rapporterne, som Fagbladet 3F har fået aktindsigt i, beskriver SIRI?s egne kontrollanter også, at mange af kokkene slet ikke har erfaring indenfor kokkefaget.
I stedet har de kinesiske kokke falske anbefalinger og referencer fra firmaer, som slet ikke eksisterer.
Derfor anbefaler SIRI?s egne kontrollanter, at man søger efter selskaberne i et kinesisk virksomhedsregister.
- Såfremt firmaet ikke findes her eller på søgninger på nettet, er det en god indikator for, at virksomheden reelt ikke eksisterer, skriver SIRI?s udsendte i rapporten, som er dateret 27. november 2018.
Resultatet af de tre udsendelser blev, at SIRI uddannede de danske repræsentationer i at lave mere dybdegående interview med ansøgere og en øget kontrol af deres papirer.
Samme år gav SIRI tilladelse til, at 272 nye kinesiske statsborgere kunne få ophold i Danmark via beløbsordningen inden for hoteller og restauranter, mens 1 fik afslag.Af dem vurderer SIRI selv, at tre ud af fire tager deres ægtefælle med til Danmark for at arbejde.
Beløbsordningen blev indført som en måde at sikre, at højt specialiseret arbejdskraft lettere kunne få adgang til det danske arbejdsmarked.
Fra årsskiftet kræver det en månedlig indtægt på mindst 36.333 kroner, før et firma i Danmark kan ansætte en udlænding på beløbsordningen.
Derfor er mange på beløbsordningen enten it-professionelle, arkitekter, ingeniører eller har lignende høj uddannelse med fra deres hjemland i Indien, USA eller andre lande udenfor EU.
Men hver 11. person, der ansættes på beløbsordningen, er en kok fra Kina.
I mange tilfælde kan kokkene ifølge myndighederne altså pynte sig med lånte fjer i form af falske papirer for at komme hertil.
Og det er paradoksalt, at man med beløbsordningen har forsøgt at skabe en legal migrationsvej, men at den så også udnyttes, siger konsulent og ekspert i menneskehandel, Anders Lisborg.
- Men er der muligheder, er der folk, der står på spring for at udnytte dem. Det er en parathed, der kan bunde i forskellige årsager, som for eksempel fattigdom, siger han.
