Milliontyveri-sag er henlagt

Foto: Marianne Due, Camilla Pedersen

Roskilde: Hvad skete der egentlig i sagen om de fire millioner kroner, der blev stjålet fra Nordeas pengeautomater ved Roskilde Dyrskue sidste år? Det spørgsmål stiller mange af dette års udstillere og dyrskuegæster sig, når de går forbi den blå container med de fire pengeautomater fra Nordea. Og svaret er, at sagen er henlagt. DAGBLADET kunne i slutningen af marts fortælle, at politiet har afhørt et stort antal vidner, men sporet fra tyvene endte alligevel blindt, og til sidst måtte efterforskerne henlægge sagen.