Lasse Fugmann Thamdrup, Allerød Orienteringsklub, er med i juniorlandsholdstruppen 2017. Han var i 2016-sæsonen også en del af juniorlandsholdstruppen, og hans mange fine resultater i den forgangne sæson – og hans vilje til fortsat udvikling – har gjort, at han igen er at finde blandt de otte bedste 17-20 årige herrejuniorer.
Herrejuniorerne udgør sammen med otte damejuniorer juniorlandsholdstruppen 2017.
Den kommende sæsons højdepunkter for juniorlandsholdet er junior-VM i Finland 8.-16. juli og junior-EM i Østrig 28. september-1. oktober. Men der bydes også på træningslejre i bl.a. Spanien, Finland og flere steder i Danmark henover året.