At der skal passes på vores drikkevand er ingen uenige i. Men midlerne til at opnå og fastholde det rene drikkevand kan man som dansk landmand have svært ved at kapere. Det stod tydeligt da godt 200 medlemmer af Landboforeningen Gefion tirsdag aften var samlet til generalforsamling.
For der var livlig debat om de såkaldte bnbo'er – boringsnære beskyttelses-områder. Bnbo'er er områder af varierende størrelse omkring drikkevandsboringer, hvor der ikke må sprøjtes med pesticider.
– Vi frygter, at i landzone kommer både jordvarmeanlæg og myrelokkedåser på terrasserne i farezonen sådan som bnbo'erne er meldt ud, erklærede formanden for Gefion, Torben Hansen.
Allerede i dag er der regler for, hvor tæt landmanden må dyrke jorden ved en drikkevandsboring. Med bnbo'erne udvides området til også at omfatte boringens opland – og kan i teorien strække sig over en kilometer fra selve boringen.
– På den ene side må der gerne være stærkt befærdede veje og togstrækninger ved vand-boringerne, men der må under ingen omstændigheder bruges pesticider på nabomarken. Det kan være svært at forstå for en landmand, konstaterede Niels Jensen fra Tølløse.
Arbejdet for landmændene – og altså Gefion – går nu i følge formand Torben Hansen ud på at finde en løsning, hvor både drikkevand og landbrug sikres.
– Naturstyrelsen har meldt ud, at landbruget ikke er en trussel mod grundvandet. derfor forstår vi ikke, at man på baggrund af et absurd scenarie vil udpege bnbo'er. I min optik skal bnbo'er bruges, hvor der er et reelt behov. Bnbo'er må være den sidste udvej, siger Torben Hansen.
Læs mere i onsdagens Sjællandske, Dagbladet og Nordvestnyt. Den findes også i e-avisen her til højre.
