Holm jubler over succesfuld taktik

Med Mistral-vinden som afgørende hjælper landede Brian Holms Team Columbia-mandskab en ny etapesejr, da Cavendish vandt på ny. Holm havde taktikken klar.

Foto: BAS CZERWINSKI

Team Columbias sportsdirektør, Brian Holm, luftede det brede smil, da hans mandskab vandt en Tour de France-etape for anden dag i træk, hvor sprinteren Mark Cavendish igen kom først over målstregen. Da feltet med omkring 30 kilometer tilbage af mandagens etape blev sprængt i to, kunne Brian Holm bryste sig af at have samtlige sine ni ryttere i den forreste gruppe, der bestod af omkring 25 mand. Og det var ikke helt tilfældigt.