Kulturnat: Seniorcentret laver hundredvis af net

Alle er vist klar over, at plastikposer er noget skidt for miljøet. Det gør Gribskov Seniorcenter noget ved, for på kulturnatten kan du bytte en dum plasticpose til et "nyt" og lækkert stofnet.

Foto: Marie Varming

genbrug Der har været gang i symaskinerne på seniorcentret de seneste par måneder. Her er nemlig blevet fremstillet et væld af stofnet. De skal alle sammen byttes væk for miljøskadelige plastikposer. Alle er nemlig velkomne til at komme og lave et helt gratis byt, når de kreative seniorer står klar på kulturnatten på fredag. Det gør de fra klokken 18 ud for Vero Moda på Østergade.