Navne Gospelkoret Old Stars har 10 års jubilæum. Det fejres med jubilæumskoncert i Frederiksværk Kirke søndag 6. oktober.
Koret, som holder til i Grønnegadecentret i Hillerød, har et medlemstal på cirka 80.
Koret synger svingende spirituals og old rhythm, og der findes også nyere musik på programmet.
Koret har gennem årene medvirket ved adskillige koncerter rundt omkring i Danmark, som f.eks. Plænen i Tivoli, TV 2 Lorry, Odd Fellowpalæet og lokale kirker i Hillerød og Nordsjælland.
Hvert år tager de på 2-3 dages ture, hvor de forener det sociale og kulturelle med en koncert i en kirke og et ophold på et kursuscenter eller hotel. Det er også blevet til en udlandstur på otte dage til Kreta for to år siden.
Korleder er Sara Broberg, og Anders Mortensen sidder ved flyglet.
De øver hver mandag klokken 11.30-14. 1. januar 2020 bliver der mulighed for at søge om optagelse i koret, efter de har haft venteliste i mange år. Læs mere på www.oldstars.nu