Kommuner diskuterer skattestigninger

Borgmestrene for landets 98 kommuner diskuterer netop nu, hvordan skattekabalen skal gå op. To kommuner vil hæve skatten på trods af nej til skattestigninger.

Stregerne er trukket skarpt op, netop som landets borgmestre er gået til møde om, hvordan næste års skatteregnskab skal gå op. To kommuner har meldt sig klar til at trodse afslag på skattestigninger.

Kommunernes skatter må i alt stige med 300 millioner kroner næste år. 20 kommuner har fået afslag fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet på at sætte skatten op, og blandt dem er Struer Kommune og Norddjurs Kommune. De har alligevel tænkt sig at hæve skatterne med næsten 100 millioner kroner.

– Vi har simpelthen brug for at sætte skatten op, så vi ikke går fuldstændig død. Så vi forstår ikke afslaget. Nu vil jeg fortælle kommunerne om vores situation, og så håber jeg på solidaritet begge veje, sagde borgmester i Norddjurs Kommune Jan Petersen (S) umiddelbart inden, han gik ind til mødet.

Det vækker før mødet undren hos Billunds borgmester Ib Kristensen (V).

– Der er lavet en aftale, så jeg går ud fra, at de 300 millioner bliver overholdt. En aftale er en aftale. Vi andre har lukket skoler og plejecentre, og så må de jo gøre det samme. Hvis der er nogen, som kører frihjul, virker det forkert, siger han.

Borgmester i Holstebro H. C Østerby (S) har forståelse for, at det kan være problematiske for nogle kommuner. Han mener, at andre kommuner skal sætte skatten ned.

– Der er nogle kommuner, der er så trængte, at deres serviceniveau er meget lavt. Nu tager vi debatten, men hvis vi skal snakke solidaritet, kunne der måske være nogle kommuner, der kunne sætte skatten ned.

Selvom det ser ud som om, at det bliver svært at nå til enighed, tror formand for Kommunernes Landsforening Jan Trøjborg (S) på et kompromis.

– Min fornemmelse er, at vi kan komme meget tæt på de 300 millioner. Hvis nogle kommuner bryder aftalen, er der jo en sanktion, så jeg tror, at de vil rette ind, siger han.

32 kommuner har i alt søgt om skattestigninger på 1,2 milliarder kroner. Det er fire gange så meget, som kommunerne ifølge aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening har mulighed for.