Klar med bog efter 500 besøg i Rigsarkivet: Fra kongens smertensleje til Slagtebænk Dybbøl

Jesper Hellgren har brugt fem år på at rekonstruere sin oldefars liv. Han blev krigsinvalid i 1864, men var han også kongesøn?

Foto: Jesper Berg

historie Jesper Hellgren Jørgensen vil egentlig ikke høre tale om det. Det der med det mulige blå blod i familien.

Han har netop udgivet en 518 sider tyk bog om sin oldefar, Christian Carl Frederik, og om den krig, som fik så stor betydning for den dengang 24-årige soldat, krigen mod preusserne i 1864, men ikke med et eneste ord kommer forfatteren i bogen ind på det, der for en udenforstående virker ganske plausibelt: At hans oldefar var søn af kong Frederik den 7.

"Jeg har intet fundet i arkiverne, som beviser, at Frederik den 7. er min tipoldefar. Og derfor har jeg naturligvis heller ikke taget det med i bogen, som udelukkende bygger på helt faktuelle dokumenter og arkivalier samt historiske kendsgerninger," siger den 76-årige tidligere elektriker, som dog ikke afviser, at indicierne taler for teorien om den kongelige afstamning. Men derom senere.

Jesper Hellgren Jørgensen blev for seks år siden kontaktet af sin fætter, der dyrker slægtsforskning. Om han havde oplysninger om deres fælles aner?

"Det var meget lidt, jeg kunne bidrage med, men jeg havde to erindringsmedaljer, som min mor havde efter sine forældre. Den ene var fra krigen i 1848-50, som havde tilhørt min tipoldefar, og den anden var fra krigen i 1864, og den tilhørte min oldefar, Christian Carl Frederik," fortæller Jesper Hellgren Jørgensen, som ellers kun vidste meget lidt om oldefaderen. Blandt andet havde moderen fortalt, at han havde mistet sit ben under krigen.

"Men det fik vakt min interesse for oldefars historie. Desværre var det for sent at spørge nogle af de implicerede, så jeg henvendte mig til Historiecenter Dybbøl Banke, og derefter gik det bare slag i slag," siger Jesper Hellgren Jørgensen, som herefter tog turen fra Amledsvej i Frederikssund til Rigsarkivet i København en eller to gange om ugen de kommende fem år. Dertil kommer researchture til blandt andet Landsarkivet i både København og Aabenraa samt Sønderborg Slot.

"Det begyndte med en tanke om måske på et tidspunkt at kunne lave et lille hæfte om oldefar til familien, men da jeg kom i gang blev det bare mere og mere spændende. Og jeg blev fuldstændig opslugt af det drama, som jeg oplevede udvikle sig, jo mere jeg kom ned i gemmerne," siger Jesper Hellgren Jørgensen om oldefaderens historie, som bringer Christian Carl Frederik fra Lille Karlsminde ved Hundested til det sønderjyske og krigen mod preusserne. Og retur igen med amputeret ben, protese og en karriere som skomager samt giftermål med fire børn. Hvoraf det et ene altså er Jesper Hellgren Jørgensens morfar.

Og hvad med al den snak om blåt blod?

Jo, Christian Carl blev født 22. oktober 1839 og givet efternavnet Frederik, hvilket må siges at være usædvanligt i en tid, hvor de fleste havde et klassisk sen-efternavn.

Christian Carls mor, Ellen Larsdatter, kom som 22-årig i tjeneste på Det Almindelige Hospital i Amaliegade i København. Hospitalet var nærmest nabo til Amalienborg, hvor den senere kong Frederik den 7. var født 30 år tidligere. Ellen Larsdatter fødte Christian Carl på Den Kongelige Fødselsstiftelse, hvor man kunne føde uden at opgive sit eget eller faderens navn, hvilket Ellen da heller ikke gjorde. Christian Carl blev efter fødslen sat i pleje hos sin mormor, Ane Olsdatter, i Lille Karlsminde.

Efter endt værnepligt i september 1863 blev Christian Carl genindkaldt i december, da preusserne i det sydlige raslede med krigssablen. Tre dage efter indkaldelsen blev han som en af ganske få soldater udtaget til at være drabant – livvagt – ved castrum doloris ('smertens leje'; offentlig fremvisning af kiste) på Christiansborg Slot. Kong Frederik den 7., der 24 år tidligere var nabo til Christian Carls mor, var død måneden før.

Turen gik dog kort efter til Sønderjylland, hvor Christian Carl 29. juni 1864 i kampen om Als blev hårdt såret. Preusserne valgte dog ikke, som man kunne forvente, at sende den sårede danske soldat retur til hans eget land, men førte ham til Flensborg, hvor han på et preussisk lazaret fik amputeret sit ben. Hans ophold i Flensborg varede til februar året efter, hvor den vindende part i krigen valgte at sende krigsfangen videre til Kiel, hvor han fik tilpasset en protege og derefter genoptrænet til igen at kunne gå. Først derefter, i april 1865, blev Christian Carl sat på et skib retur til Danmark.

"Hvorfor min oldefar fik den store hjælpsomhed som krigsfange i det fremmede, og hvorfor han ikke tidligere blev sendt hjem sammen med andre sårede fanger, har jeg meget svært ved at forstå," siger Jesper Hellgren Jørgensen.

"Måske fordi nogen i kongehuset trak i trådene for at gøre hans liv nemmere, da de vidste, hvem hans far var?"

"Måske, men det tankespind giver jeg mig ikke af med. Jeg holder mig udelukkende til de fakta, jeg kan finde i arkiverne," insisterer Jesper Hellgren Jørgensen, der som medlem af Historisk forening altid har interesseret sig for historie og arkæologi. Og nu altså også slægtsforskning.

'Begivenheder under Krigen i 1864 – I oldefar Christian Carl Frederiks fodspor'

Udgivet på Skriveforlaget

Kan fra 21. februar købes hos boghandlere i Frederikssund og Frederiksværk