Tirsdag vedtog Folketinget et beslutningsforslag, der bringer politiet et skridt nærmere et nyt værktøj i efterforskningen af visse sager, genetisk slægtsforskning.
Det nye værktøj vil reelt være en DNA-database over hele befolkningen, lyder det fra IT-politisk Forening. Ifølge foreningen er det meningsløst at tale om, at registeret skal opbygges via borgernes samtykke.
– Jeg er med på, at det ikke nødvendigvis er hele befolkningen, der skal aflevere DNA, sådan som man talte om i forslaget fra for ti år siden. Men det har samme effekt, siger Jesper Lund, der er formand for IT-politisk Forening.
I 2012 kom Dansk Folkeparti med et forslag om, at alle nyfødte skulle registreres i et DNA-register. Der var ikke opbakning til forslaget.
Ved at anvende genetisk slægtsforskning vil politiet kunne søge en uidentificeret DNA-profil op mod en ekstern DNA-database.
Herefter kan man identificere eventuelle slægtninge til vedkommende.
Ifølge Jesper Lund kan det føre til en "bruttoliste" at folk, som har DNA, der på den ene eller anden måde matcher med det, der er fundet på et gerningssted.
– Og der kan man så få et svar, der peger på, at gerningsmanden er i familie med dig på et eller andet niveau.
– Så vil man opbygge stamtræer, lige som man gør i almindelig slægtsforskning. Og så får man en liste med mulige gerningspersoner – en slags bruttoliste – der kan være alt fra ti til flere hundrede personer, som så kan betragtes som mistænkte i en eller anden forstand, siger han.
IT-politisk Forening skriver en mail til Ritzau, at "risikoen for misbrug er stor". DNA fortæller rigtig meget om den enkelte person. Ikke kun hvor ens familie stammer fra, eller om man har mørkt eller lyst hår.
Det kan også fortælle om risikoen for bestemte sygdomme, der eksempelvis kan interessere medicinalindustrien eller forsikringsselskaber.
Men det er ikke kun en kommerciel risiko, der er i forhold til et DNA-register, som det, der er tale om.
– Forestil dig, hypotetisk set, at et sådant register var blevet indført i 1930. Ti år senere var Danmark besat af en fremmed magt.
– Et mere nutidigt eksempel er Afghanistan, hvor USA lavede biometrisk registrering af store dele af befolkningen. De databaser er nu faldet i hænderne på Taliban med konsekvenser, som ingen tør tænke på, lyder det i mailen.
Sidst, men ikke mindst, ser Jesper Lund et problem i forhold til EU-lovgivningen på området, EU's databeskyttelseslovgivning.
Problemet er blandt andet, at politiet kommer til at overføre personlig data til USA. Desuden er der problemer i forhold til samtykke, der ikke bare kan gives forud og på ubestemt tid, men skal gives i forhold til specifikke situationer.
/ritzau/
