Islamister: Død over USA

Der var efter fredagsbønnen kun få og små demonstrationer mod USA i protest mod drabet på Osama bin Laden

Det var i forbindelse med fredagsbønnen forventet antiamerikanske demonstrationer i flere muslimske lande i protest mod drabet på Osama bin Laden. Men protesterne var få og små. (PAKISTAN - Tags: CIVIL UNREST POLITICS)
Det var i forbindelse med fredagsbønnen forventet antiamerikanske demonstrationer i flere muslimske lande i protest mod drabet på Osama bin Laden. Men protesterne var få og små. (PAKISTAN – Tags: CIVIL UNREST POLITICS)

Det var i forbindelse med fredagsbønnen forventet antiamerikanske demonstrationer i flere muslimske lande i protest mod drabet på Osama bin Laden.

Men protesterne var få og små.

Flest var på gaderne i Pakistan i byen Quetta, hvor nogle få tusinde krævede USA ud af Pakistan, råbte død over USA og brændte det amerikanske flag af.

– Pakistanere hader amerikanere, lød råbene fra menneskemængden.

I Abbottabad, hvor bin Laden blev dræbt af amerikanske eliteenheder søndag, var cirka 1000 ifølge det lokale politi på gaden for at kræve hævn over USA.

I hovedstaden Islamabad demonstrerede nogle få hundrede.

I Tyrkiet mødte godt et par hundrede demonstranter op i storbyen Istanbul i protest mod drabet på al-Qaeda-lederen. De fleste var mænd, der bar bannere med blandt andet teksten: Terroristen USA, krigeren Osama.

I Indonesien, verdens folkerigeste muslimske land, demonstrerede godt 100 muslimer mod drabet, mens 70 muslimer demonstrerede foran den amerikanske ambassade Filippinernes hovedstad, Manila.

I Egyptens hovedstad, Kairo, var der også en mindre demonstration, hvor nogle få hundrede deltog. Men demonstrationen blev opløst af politiet, inden den kom frem til den amerikanske ambassade.