Internationalt udsyn som 17-årig

Clara er på vej til et langt udlandsophold. De næste to år skal hun på kostskole i Wales

Foto: Thomas Schiermacher

Hjemme hos familien Mollerup Billcliff i Birkerød er der gang i pakningen. Det er torsdag. Mandag rejser Clara Mollerup Billcliff til Wales. Her skal hun de næste to år gå på UWC Atlantic College. Skolen er et kostgymnasium og opholdet blev til virkelighed, da Clara søgte organisationen UWC Danmark om at komme af sted.