Indian Summer Run: Motionsløb med plads til alle

Løbet på 5 km og 10 km foregår langs stranden, i klitten og i skoven, mens børneløbet på 1,4 km kun foregår i skoven.
Løbet på 5 km og 10 km foregår langs stranden, i klitten og i skoven, mens børneløbet på 1,4 km kun foregår i skoven.

Snart lyder startskuddet igen til motionsløbet, Indian Summer Run, som finder sted ved Bildsø strand og skov søndag den 21. august.

Løbet på på hhv. 5 og 10 km foregår langs stranden, i klitten og i skoven, mens børneløbet på 1,4 km kun foregår i skoven.

– Ved Indian Summer Run er der plads til alle, så både den erfarne løber, der går efter en god tid, eller nybegynderen, som blot ønsker at gennemføre distancen, er velkommen, oplyser arrangørerne.. – Efter løbet uddeles flotte vinderpræmier og en masse lodtrækningspræmier fra lokale sponsorer. Der er gratis vand og frugt til alle løberne â?? og de deltagende børn vil få en flot medalje, som bevis på, at de har gennemført løbet.

Arrangementet byder også på andet end løb, da flere lokale foreninger stiller op med sjove konkurrencer og interessante aktiviteter i målområdet. Mød de friske spejdere fra Stillinge, som tænder bål til snobrødsbagning, dyrk den japanske kampsport Aikido i sandet og prøv windsurfing på Storebælts bølger med Vestsjællands Windsurfing Klub.

Bag Indian Summer Run står Stillinge Idrætsforening, Hejninge Stillinge Lokalråd og en gruppe lokale ildsjæle. Løbet er sponsoreret af Slagelse Kommune, Turistforeningen og det lokale erhvervsliv.

Få flere informationer om løbet på www.stillingeif.dk hvor både børn og voksne skal tilmelde sig senest søndag den 14. august.

<newline/> <newline/>FAKTA om Indian Summer Run 2016:

Søndag den 21. august ved Bildsø Skov og Strand

Start: Børneløb (1,4 km) kl. 10 – voksenløb (5 km og 10 km) kl. 11

Langs strand, i klit og i skov.

Deltagerne i børneløbet (max. 10 år) løber gratis med

Tilmelding og info: www.stilllingeif.dk – www.motionslob.dk â?? Facebook 'Indian Summer Run'