I kommuner med den højeste gennemsnitsindkomst har indbyggerne et forbrug, der udleder markant mere CO2, sammenlignet med kommuner med den laveste gennemsnitsindkomst. Det viser et nyt studie, hvor forskerne har opgjort danskernes forbrugsbaserede CO2-udledning, skriver Videnskab.dk.
Både når det gælder forbruget af fødevarer alene og det samlede forbrug af eksempelvis tøj, hvidevarer og elektronik, udleder de rige kommuner mest, viser studiet.
I Rudersdal, Gentofte, Allerød, Dragør og Lyngby-Taarbæk udleder hver indbygger i gennemsnit 18-24 ton CO2 alene gennem sit forbrug. Til sammenligning er hver enkelt indbygger i København og vestegnskommunerne ansvarlig for mellem 12-15 ton CO2.
"Jo mere du tjener, jo mere forbruger du, og jo mere CO2 bliver der udledt for at dække dit forbrug," siger en af forskerne bag studiet, ph.d.-studerende Albert Osei-Owusu Kwame, på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.
Udledningen sker mange steder i forbrugskæden, forklarer forskerne: For eksempel udledes der CO2, når varerne produceres, behandles og transporteres. Resultaterne af studiet, som opgør den forbrugsbaserede CO2-udledning fordelt på kommuner og regioner, er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Ecological Economics.
I studiet har forskerne særligt fokuseret på fødevareforbruget og opgjort udledningen fra henholdsvis produktion og forbrug fra en række fødevarer.
Resultatet er, at udledningen fra produktionen i høj grad sker i landkommunerne. Helt konkret sker 86 procent af udledningen fra fødevareproduktion i de tre jyske regioner, mens forbruget ikke overraskende sker i hele landet, også byerne.
Kirsten Halsnæs, der er professor i Klima og økonomi på DTU, mener dog ikke, det giver særlig meget mening at opgøre, hvor meget CO2-udledning den enkeltes privatforbrug i danske kommuner er skyld i.
Hun har ikke været en del af det nye studie.
Kirsten Halsnæs mener, at der skal andre virkemidler til, hvis vi skal ændre forbrugsvaner:
- I København er det jo ikke så vigtigt at vide, hvilken region vores mad er produceret i. Det vigtige er, at vi i vores fødevarevalg og i produktionen af fødevarer bliver mere bevidste om drivhusgasudledningen, og det kan vi for eksempel blive, hvis udledningerne beskattes, så produkter med store udledninger bliver dyrere," siger Kirsten Halsnæs, der sidder i FNs klimapanel og har været med til at skrive panelets rapporter.
Ifølge Albert Osei-Owusu Kwame er en opgørelse, som den han har været med til at lave, relevant både for den enkelte forbruger, som kan ændre sit forbrug og gøre det mindre klimabelastende.
"Når man opgør den forbrugsbaserede udledning, giver det et mere fair indtryk af, hvem der har ansvar for udledning, og det gør også, at vi tager ansvar for udledningen fra de ting, vi importerer," siger Albert Osei-Owusu Kwame.
Men den er også relevant i forhold til byplanlægning:
"Man har meget fokus på, at vores byer skal være klimaneutrale. Så derfor tager man fat på områder som transport og madspild. Men hvis vi skal nå vores klimamål, er vi nødt til at se på forbruget af fødevarer," siger Albert Osei-Owusu Kwame til Videnskab.dk.
