Hvad er fremtiden for Frederiksværksgade?

Foto: Pernille Kristensen

Pia Poulsen

åØåFrederiksværksgade 76, 3400 Hillerød, skriver:

For en uge siden blev endnu en af mine katte kørt ned på Frederiksværksgade. Den var død på stedet. Det er desværre ikke første gang, det er sket og sikkert heller ikke sidste, for der bliver kørt SÅ stærkt! Når vi kontakter politiet, siger de, at de ofte har fartkontrol ved Højskolen, men det er på hverdage mellem kl 8-16, og det er ikke i det tidsrum, at der bliver kørt hurtigst. Om aftenen/natten og de tidligere morgentimer er det som at bo på en motorvej. Kan det virkelig være rigtigt, at det skal fortsætte?

Vi fik etableret cykelstier, men nu er der så ikke engang cyklister at tage hensyn til, og farten kan sættes yderligere op. Derudover kan vi have en begrundet formodning om, at gaden bliver yderligere trafikeret på grund af Ullerødbyen, så hvilke tiltag har Hillerød Kommune tænkt sig at foretage, så vi ikke skal bo på en motorvej??? Skal der dø børn, før der gøres noget?

Jeg vil foreslå, at der sættes kamera op permanent – gerne ud for mit hus!