Hundredevis af paller stjålet fra firma

Foto: Jesper Kappel

400 til 500 kvartpaller er blevet stjålet hos Frederikssund virksomheden CO-RO på Holmensvej. Det fortæller Nordsjællands Politi.

De mange paller lå på bagsiden af virksomheden og har en værdi af omkring 20.000 kroner. Tyveriet er sket i tidsrummet fra lørdag klokken 16:00 til mandag klokken 06:00.