Hørsholms busterminal

Torry Lindstrøm, Ved Højmosen 41, Hørsholm:Jeg har med stigende bekymring fulgt byggeriet af det nye menighedshus ved Ridebanen i Hørsholm. En klods i flere etager, som er droppet i det offentlige rum på en tilfældig måde, som man kun kender det fra erhvervsområder. Når man kommer kørende ad Kongevejen, reducerer den toetages bygning synet af den smagfuldt beskedne Hørsholm Kirke til en uanselig gnalling, ligesom menighedshuset saboterer synet af den yndefulde husrække til venstre for Ridebanen. Hørsholms pendant til busterminalen på Rådhuspladsen? Det er knap en fair sammenligning, for busterminalen bruges trods alt af en masse mennesker. Men hvor er dog behovet for denne klods i Hørsholm?To af de syv traditionelle dødssynder, hovmod og frådseri, dukker på en pudsig måde op i bevidstheden.