Hjælp, min kommuneskat stiger minimum 50 procent

Af Vibeke Faber, Havebovej 17, 3450  Allerød:

Det er fint, at man vil sætte kommuneskatten ned og bygge klubhus til 38 mill. Fint skal det være. Men vi er altså nogle borgere her i byen der oplever, at vores skat til kommunen stiger eksplosivt. Nemlig os der har børn med Asperger syndrom ect.

Som det er nu har kommunen endnu ikke kunne finde midler til et efterskoletilbud, Vi har ventet i 18 måneder og venter endnu. Hvis vi ønsker at deltage i et kursus, skal vi selv betale.

I alle nabokommunerne kan man få et heldagstilbud, hvis man er bærer af Asperger syndrom eller lign. Ligeledes kan forældre få bevilget diverse kurser. Men som sagt skal vi i Allerød kommune selv betale for ovenstående tiltag/behov.

Ligeledes jeg syntes det er tankgevækkende, at Erik Lund som borgmester gang på gang melder ud, at Allerød Kommune bruger max beløb i forhold til hvad I kan og har indgået af aftale med regionerne på ovenstående område. Men pengene må ene og alene blive brugt på administarionsområdet.

Jeg ser gerne at du svarer denne her gang. SKAL vi flytte eller vil der komme forbedringer for disse børn? Jeg har spurgt dig før, men da ønskede du ikke at svare.