Hæderligt kæmpende Aalborg får tæsk af Barcelona

Aalborgs danske håndboldmestre tabte som ventet til FC Barcelona i håndboldens Champions League.

Hæderligt kæmpende Aalborg får tæsk af Barcelona.
Hæderligt kæmpende Aalborg får tæsk af Barcelona.

FC Barcelona var som ventet en uoverkommelig opgave for et skadesplaget Aalborg Håndbold søndag eftermiddag.

Det danske mesterhold tabte med 22-29 i ottendedelsfinalen i Champions League efter at have været bagud med 13-15 ved pausen.

Aalborg var ellers fint med i kampen indtil spanierne strammede skruen i anden halvleg – eller i virkeligheden i kampens sidste 35 minutter.

Allerede i kampens første 10 minutter frygtede man, at de danske mestre nærmest ville blive spillet baglæns ud af Gigantium. Aalborgenserne kom bagud med 4-8, men da Buster Juul nogle minutter senere scorede Aalborgs femte mål i træk, førte hjemmeholdet med 9-8.

Det var, som om FC Barcelona-spillerne havde tænkt, at aalborgenserne var for nem en opgave, og så svarede danskerne igen.

Et række hurtige spanske scoringer gav imidlertid Barcelona lidt luft ved pausen med pauseføring 15-13.

Aalborg var gået videre til ottendedelsfinalen i kraft af en fjerdeplads i Champions Leagues gruppe D, og det var formentlig kun de mest optimistiske nordjyder, som troede på, at mesterholdet kunne true et af verdens allerbedste klubhold.

De to hold spiller returkamp i Barcelona på lørdag.