God slutspurt gav Greve golfsejr

Foto: Jørgen Hansen
Eliteholdet i Greve Golfklub, der fik en god start på Danmarksturneringen.
Eliteholdet i Greve Golfklub, der fik en god start på Danmarksturneringen.

Golf: Det blev en rigtig god start på Danmarksturneringen for Greve Golfklub. Der var optimale betingelser på Greve Golfbane, Karlslunde Centervej 45, for både kombattanter og tilskuere.

Herrernes hold i 4. division havde lokalopgør mod Harekær, så alle spillere kendte hinanden rigtig godt. Matchen var længe spændende, men på de sidste huller viste Greve godt spil og vandt 8-6.

Herrernes hold i kvalifikationsrækken var godt spillende og vandt 10-4 over Holbæk

Damerne

Damernes hold i kvalifikationsrækken er nystartet. Målsætningen er at bygge holdet op og få nogle erfaringer med turneringsgolf. De startede mod en meget vanskelig modstander Smørum, som vandt alle matcher og dermed 9-0

Lørdag 28. maj spiller begge herrehold hjemmekampe, og alle intresserede er meget velkomne.